The Teachers' Lounge poster

© if... Productions

Tyskland | 98 min. | 2023

Resumé:
Carla Nowak, en ung skolelærer, der underviser 7. klasse i idræt og matematik, møder ind til sin første time på sin nye skole. Det, der primært adskiller Carla fra hendes nye kolleger, er hendes idealisme. Men en række uopklarede tyverier giver en dårlig stemning blandt lærerne. Da en tyrkisk elev anklages og på ydmygende vis kaldes op til rektor, beslutter Carla at undersøge sagen. Ved hjælp af et skjult kamera og til alles store overraskelse afslører hun tyven: den uanselige sekretær Friederike Kuhn. Men hendes afsløringer sætter Carla i et uløseligt dilemma: Friederike Kuhn er mor til hendes mest talentfulde elev, Oskar Kuhn. Carla mister efterhånden kontrollen over de kræfter, som hun har sluppet løs. På den ene side bliver hun i stigende grad isoleret fra sine kolleger. På den anden side skal hun håndtere den psykologiske belastning, som hun har udsat Oskar for, da de andre elever begynder at kalde ham "søn af en tyv". Skoleforvaltningen har en enkel løsning i et sådant tilfælde: Oskar skal overføres til en anden skole. Men Oskar, der ligesom sin suspenderede mor ikke lader sig afskrække, kontakter skoleavisen for at fortælle historien fra sin mors perspektiv. Det giver anledning til en ophedet debat om sandhed og retfærdighed.

 

Bedøm filmen (open in a new tab)