CORPUS CHRISTI

CORPUS CHRISTI
CORPUS CHRISTI
Synopsis:

CORPUS CHRISTI er historien om 20-årige Daniel, som har gennemgået en åndelig forandring under sit ophold på en anstalt for kriminelle unge. Han vil gerne være præst, men det kan han ikke på grund af sin straffeattest.
Han sendes på udgang for at arbejde på en tømmerfabrik i en lille by, men ved ankomsten forklæder han sig som præst og bliver uforvarende antaget som præst i sognet. Den unge, karismatiske prædikants tilstedeværelse bliver for lokalsamfundet en anledning til at læge sårene efter en tidligere tragedie.

Filmfokus:

CORPUS CHRISTI gjorde med bragende succes turen rundt på filmfestivaler i Europa efter at have haft verdenspremiere på Venedigs Giornate degli Autori og er siden blevet nomineret til en Oscar for bedste fremmedsprogede film. Instruktør Jan Komasa kaster her et nærmere blik på det polske landsbysamfund, dets konflikter, dets mentalitet og dets tendens til at lade sig forlede af både ægte og falske ledere. Instruktørens største kort på hånden er hans hovedrolleindehaver, Bartosz Bielenia, som ellers primært arbejder inden for polsk alternativt teater. Bielenia dykker dybt ned i psyken på sin figur og fremstiller dennes indre kamp, snart med en nervøs trækning, snart med et gennemborende blik fra hans skarpe, blå øjne. Hans karisma på lærredet er forbløffende. Den perfekt udtænkte historie lader seeren tilbage med mange spørgsmål om, hvorfor folk danner sammenhold, og hvorfor de er mere end villige til at skabe splid inden for disse grupper. Findes der et mere relevant tema i dagens Europa?

Den nogle-og-tyveårige Daniel (Bielenia) har mere fortid, end han har fremtid. Han er indsat på en anstalt for kriminelle unge, lever under konstant pres og er tynget af frygt for, at han vil blive hjemsøgt af sine egne forbrydelser. Hans eneste egentlige ven er anstaltens barske, men imødekommende præst (Łukasz Simlat). Hvis han ikke var ungdomskriminel, ville Daniel følge i dennes spor og selv blive præst. Han skal snart få sit ønske opfyldt, men på en uventet måde. For hvad skæbnen så end er for en størrelse, så har den stor sans for humor og et indgående kendskab til ironiens mekanismer. Så da Daniel kommer på udgang fra anstalten for at arbejde på et værksted i en fjerntliggende polsk landsby, ændrer hans tro sig. I landsbykirken møder han en frigjort lokal pige (Eliza Rycembel) og bilder hende ind, at han er præst. Hvad der egentlig var ment som en spøg, bliver til et job – Daniel må trække i præstekjolen og begynde at udbrede sit glædelige budskab. Efterhånden som historien udvikler sig, roder han op i en tragisk hemmelighed, der som en kræftsvulst æder det lille samfund op, får nye forbundsfæller såvel som fjender og konfronteres også med sig selv. Seeren ønsker både at bede en bøn for Daniel og at overvære hans fald.

Historien, der er baseret på virkelige hændelser og skrevet af Mateusz Pacewicz, fænger virkningsfuldt i kraft af sin struktur som både en følelsesmæssig og åndelig roadmovie. Daniel får sit ønske opfyldt, men må betale prisen for det. Efterhånden som han bliver stadig mere engageret i at lede sine sognebørn, og der står stadig mere på spil, synker han også længere ned i dyndet af sine egne løgne. Men det står hele tiden hen i det uvisse, om han virkelig er blevet et bedre menneske eller blot er en charlatan, der kan lide at manipulere med folk. Bielenia har et blik, der rummer begge muligheder.

Jan Komasa, som tidligere har lavet en storfilm om Warszawa-opstanden (Miasto 44), udforsker i denne film sine foretrukne temaer: at undersøge sociale strukturer og sammenstød mellem klasser, at søge efter en sekulær pendant til kirkefælleskabet, mistro til autoriteter og sidst, men ikke mindst, hans empati – med et strejf af afsky – for mennesker på kanten af samfundet. Den polske instruktør forstår i denne film også at vise sine aktiver frem. Han vrider som sædvanlig storartede præstationer ud af sine medvirkende, og i det nære samarbejde med sin fotograf, Piotr Sobociński Jr, føjer han endnu et beskrivende lag til historien: Statiske beskæringer og skift i farvetoner såvel som lysstyrke er de perfekte virkemidler til at iscenesætte figurernes indre tilstand. Det er næppe helt tilfældigt, at CORPUS CHRISTI og andre nyere polske film vælger at belyse dynamikken blandt små grupper, forsøger at kritisere eller pille magtstrukturer fra hinanden og sætter spørgsmålstegn ved "sådan som man altid har gjort". Det er åbenbart ikke blot inden for troen, at der kræves skriftemål, før man kan komme videre med livet.

CORPUS CHRISTI er produceret af polske Aurum Film som en co-produktion med Canal+ Polska, WFS Walter Film Studio og franske Les Contes Modernes; New Europe Film Sales har de internationale rettigheder til filmen. Europa Cinemas mærke; nomineret i flere kategorier til Den Europæiske Filmpris 2020

Ola Salwa